Klipp og kommentar, 13.05.2005

Av Jørgen Høgetveit, i www.kommentar-avisa.no

Det religiøse øker sin rolle i media

Hvorfor spiller det religiøse en voksende rolle i medierne? DR har med Kristeligt Dagblad som indfaldsvinkel lavet to indslag om emnet

I DR's TV-avis kl. 18.30 tirsdag den 10. maj kunne man høre Erik Bjerager, Kristeligt Dagblads chefredaktør, fortælle hvorfor avisen igen i 2004 blev den største avis-succes i Danmark. (www.kristeligt-dagblad.dk d. 11. maj 2005)

NKA-Kommenterer

Jeg har ikke fulgt denne avisen i Danmark lenge, og tar derfor ikke stilling til kvaliteten av avisen, men det er et interessant frenomen at Danmarks Radio nå begynner å interessere seg for den kristne pressen og at den har slik oppgangssuksess. Sett sammen med den konservative politiske utvikling i Danmark, oppvåkning for faren som truer fra innvandringen og fremmede avguder – kan det tyde på at det er noe positivt på gang. Men skal det utvikle seg i virkelig god og rett retning – må det stå fram rettlærende og klare evangelisk-lutherske røster som peker på den ene rette og sanne vei for tid og evighet. Slike gode krefter finnes i Danmark bl.a. i Dansk Bibelsinstitutt som Akademi for Kristen Folkeopplysning har hatt samarbeid med gjennom mange år ved deres nå avdøde studierektor Niels Ove Vigilius.

”Folkekirken er til grin efter Grosbøll-afgørelse

SYNSPUNKT: Det er i orden, at en præst ikke tror på Gud, mener Kirkeministeriet. Det svækker folkekirkens troværdighed

Af Erik Bjerager

Folkekirken er til grin. Med kirkeminister Bertel Haarders beslutning om ikke at rejse en læresag mod sognepræst Thorkild Grosbøll fra Taarbæk nord for København, kan enhver præst nu erklære, at han eller hun ikke tror på Gud. Dermed har kirken ikke bare gjort sig selv utroværdig i den brede befolknings øjne, men også undermineret sin egen autoritet. For kan man ikke stole på, at præsten selv tror på det, som han prædiker, hvad kan man så stole på? Med ministeriets flugt over plankeværket har kirkeminister Bertel Haarder åbnet for noget nær religionsfrihed i folkekirken. Afgørelsen i Grosbøllsagen skaber derfor langt flere problemer, end den løser.

Kirkeministeriets beslutning om at droppe læresagen mod den præst, der er blevet verdensberømt på at sige, at han ikke tror på en skabende Gud, betyder, at landets biskopper reelt er frataget muligheden for at afgøre, om andre præsters tro afviger fra den kristne trosbekendelse. Hvis en præst, der fornægter Guds eksistens og Biblen som andet end en god historie, får grønt lys af Kirkeministeriet til at forblive i folkekirken, er biskoppernes myndighed som troens vogtere i kirken blevet totalt undermineret.

Det er reelt et statsligt overgreb på kirken, når kirkeminister Bertel Haarder i går begrundede afvisningen af en læresag mod Grosbøll med, at sagen skal løses i folkekirkens eget regi og ikke i ministeriet. Helsingørs biskop, Lise-Lotte Rebel, har netop understreget, at hun som tilsynsførende biskop med sognepræsten i Taarbæk ikke mener, at han med sin manglende tro bør være præst i kirken. Derfor bad hun sidste år Kirkeministeriet rejse sag mod præsten. Det vil ministeriet ikke.

Men den rigtige afgørelse er ikke altid den nemme eller den populære. Der skal selvfølgelig værnes om rummeligheden i folkekirken, men hvis rummeligheden er uden grænser, bliver den grænseløs og dermed meningsløs. Det er resultatet af afgørelsen i Grosbøll-sagen. (bjerager@kristeligt-dagblad.dk)

NKA-Kommenterer

Dette er en sak som tydeligvis har rullet i hele mediaverden. At en prest fornekter Guds eksistens – er ikke bare trist, men også direkte tåpelig. Når en liten Herrens tjener og menighetens hyrde – et støvgran som er i Allmaktens tjeneste – sier at Allmakten som daglig kan sees med det blotte øye – ikke finnes – da bør han selvsagt forsvinne fra sin posisjon. Han har ingen tjeneste å gjøre der lenger å gjøre. Ulven bør fordrives av fåreflokken. At ikke så skjer, forteller bare hvilken elendig læremessig forfatning også den danske folkekirke er i. Men med den rette frimodige røst på deres gamle sannhetsgrunn som går ut til folket og vil dem vel for tid og evighet - som deres tidligere myndigheter og hyrder ville det – kan det skje undre igjen i Danmark og våre Nordiske folk.