Ved evangeliets kraft

Fant dette meget gode og ransakende utdrag fra Mikkel Vigilius`s ny bok på ”Josafat.no” i dag. Den er vel verdt en stille stund . Les det gjerne i lys av Hoseas kp. 4 hvor det står: ”Hør Herrens ord, I Israels barn! For Herren har sak med dem som bor i landet, fordi det ingen sannhet og ingen kjærlighet og ingen gudskunnskap finnes i landet.” Kp.4, v. 1. I lys av KRL-faget og mye mer av det som skjer i Norge og Vesten er det rammende ord inn i vår midte.

”Ved evangeliets kraft”

Uddrag af del 6: ”Gamle evangeliserende bevægelser—fortsat levende?” side 198.

Måske har vi ikke bevidst ændret teologi. Vi er villige til at bekræfte alle de trossandheder, som de gamle kæmpede for. Men det alvorlige og ransagende er, at det på ingen måde udelukker, at vi har ændret teologi—i praksis! Det er ikke det, som vi er villige til at bekræfte, der viser vores teologi, men hvad vi selv betoner og lægger vægt på! Hvad er det for et gudsbillede, der kommer til udtryk i vore vidnesbyrd, sange og prædikener? Hvad er det, vi takker og lovpriser Gud for? Hvad er det, vi ønsker at høre om og beder prædikanterne tale til os om? Hvad er det, vi brænder for og beder om, at andre må høre og se?

Vi ser mere nuanceret og afbalanceret på mange ting i dag. Ofte taler vi om det på en måde, der kan give indtryk af en vis overbærenhed i forhold til de gamle troende: ”De så ikke så klart dengang. Derfor blev det hele lidt ensidigt og skarpt og sort-hvidt. Nu er vi nået videre. Nu ser vi begge sider af sagen.”Og så lægger vi vægt på at tale om og betone alle disse nuancer, som de gamle ikke fik med. Til tider kan man få indtryk af, at selve evangeliet ligger i alle disse nuancer, der efterlader os med en langt mere forståelig, acceptabel og human kristendom.

Nuanceringen og afbalanceringen er uden tvivl et gode—i den rette sammenhæng. Men kan man tale om menneskets situation over for den hellige og almægtige Gud udelukkende i afbalancerede vendinger? Gør Bibelens profeter og apostle det? Der er ild og brod og salt i deres tale. Der er vækkende skarphed og rystende alvor. Følelserne røres, samvittig-heden tiltales og fornuften stødes. Der er radikalitet i den bibelske forkyndelse—hvem kan benægte det? Men Gud ske tak netop for dette! For netop det radikale ord om Guds dom og nåde, om den evige frelse og den evige fortabelse, om vores fortjeneste og om Kristi forsoning—netop det ord har kraft til at vække den sovende og selvsikre og til at trøste og løse den anfægtede. Gud give os det ord—altid!

Det er livets ord. Det er det ord alene, der kan give os troens liv og forny livet hos os.

Findes livet hos os i dag? (uth.av meg)