Gjestekommentar, 27.11.09
Av Verner Kristensen, i www.Kommentar-Avisa.no (Med tillatelse fra forfatter. Fet skrift
i hele avsnitt v/web.m.)
Når så
mange undrer sig over samfundets problemer med mord,
vold og kampe mellem rivaliserende bander, er det
relevant med et tilbageblik over, hvad
der har påvirket det danske samfund
igennem det seneste århundrede.
Kristendommens indflydelse er gradvist
blevet indskrænket af danske politikere. Man har ”befriet”
samfundets mest indflydelsesrige
institutioner: universiteterne
fra kirkens indflydelse og vedtaget,
at Danmark – i modsætning til de fleste andre lande – skal have sekulære universiteter med forskningsfrihed.
Dette indebærer det groteske paradoks, at universiteternes ledelse og personale kan være hvad som helst andet end kristne,
selv om universiteternes teologiske fakulteter uddanner og eksaminerer de akademikere, der – som
hovedregel – udgør folkekirkens præstestand.
Og Statens Uddannelsesstøtte håndhæver universitetslovens krav om forskningsfrihed
som betingelse for økonomisk støtte til teologistuderende, så studiesteder med konfessionel tilknytning nægtes godkendelse som støtteberettiget studiested både i Danmark
og ved alle udenlandske studiesteder. Dermed vanskeliggør SU private teologiuddannelser,
der så må skaffe deres studerende andre økonomiske støttemuligheder.
Folkeskolen var tidligere forpligtet til
kristendomsundervisning, men det blev ændret for at undgå forkyndende påvirkning af børn, selv om langt den største del af
danske børn er døbt i den
kristne kirke, hvor forældrene har sagt ja til at oplære deres børn i den kristne
tro. Og kristendomstimetallet er skåret ned, så religionslærerne ikke mener at
kunne give en forsvarlig undervisning i faget.
Tidligere var danske love og samfundsadministrationen
præget af kristendommens indflydelse i Danmark gennem tusinde år, men også på lovgivningsområdet nedbrydes kristendommens indflydelse,
og det smitter af i alle danske
sammenhænge, f. eks. lov om fri abort, der giver kvinder ret til indtil 12. svangerskabsuge selv
at bestemme, om hun vil føde det barn, hun bærer i sig, uanset
om fosteret udvikler sig normalt, og hun selv er
rask.
Hvor man før viste hensyn til medmennesket, er det gradvist
blevet accepteret, at man
skal søge selvudvikling og
personlig fremgang, selv om det sker på bekostning af andres livssituation. Samfundet skal helst stille velfærdsgoder
som sundhedsservice, trafikmuligheder,
uddannelse, arbejdsmuligheder,
efterløn og pensioner til rådighed for os alle, når vi får brug
for det. Og selvfølgelig skal der være politi til at opklare
forbrydelser uden ventetid.
Der skal bygges underholdningsfaciliteter til alle
aldre alle steder, og samfundet skal give tilskud til det hele.
Fra Amerika kom rock-musikken med
forherligelse af sex, okkultisme, narkotika og vold
direkte eller som skjulte budskaber også til Danmark;
og da hash og narkotika dukkede op i Danmark, satte
toneangivende sig på kulturministeriets trappe og røg
hash for at demonstrere imod
sundhedsmyndighedernes advarsler.
Det gav unge lyst til at prøve hash, og siden har misbrugsproblemer med efterfølgende
kriminalitet hærget Danmark. Nu har vi kriminelle
grupper, som kæmper om herredømmet over
narkotikamarkedet i Danmark, og det går stadig hårdere
til, selv om politikere og politiet forsøger at bekæmpe det.
Sammenhængende med narkomarkedet er også handel med udenlandske, kvindelige slaver til prostitution.
Og mange danske politikere vil ikke kriminalisere sexmarkedet,
fordi man påstår, at kvinder skal have frihed til at lade sig misbruge
seksuelt som lovligt erhverv,
når der blot betales skat og moms af indtægten. Det er offentlige
blodpenge.
Hvor sex før hørte hjemme i ægteskabet, undervises skolebørn før den seksuelle lavalder nu i ”sikker sex”, og
store børn og unge deltager i fester med druk og seksuelle udskejelser,
der ofte udvikler sig til voldtægt
og i nogle tilfælde til
mord, hvis pigen forsøger
at afvise påtrængende
tilnærmelser, selv om hun forud har lagt op til det.
Mange unge har deres seksuelle debut under beruselse, og når pigen bliver gravid, søges abort uden forældrenes vidende. De skal
heller ikke give tilladelse
til, at piger kan få recept
på p-piller, selv om de i øvrigt har forældremyndigheden. Samfundet
har på mange måder frataget
forældre tidligere tiders opdragelsesmuligheder,
men samtidig kritiseres forældre for, at de ikke har kontrol over deres børns adfærd.
Vort ”fredelige lille Danmark” er blevet tiltagende præget af umoral og lovløshed, som man
før kun hørte om i amerikanske storbyer. Det minder
mig om bogen: Korset og springkniven af den
amerikanske præst David Wilkerson, som indbød New Yorks gadebander til
gudstjeneste og derigennem fik afgørende
betydning for nogle bandemedlemmers ændring af deres levemønster.
Hans virke beviste det kristne evangeliums livsforvandlende
kraft selv over for afstumpede kriminelle med vold og
mord på samvittigheden. Bogen er genudgivet
i 2008 og er bestemt værd at læse.
I Danmark har ledende politikere talt om ”for meget religion i det offentlige rum”, og dermed er sammenblandet alle religiøse grupper til
et stort samfundsproblem uden
hensyn til forskellene i deres budskaber.
Det er udtryk for en politisk naivitet, som har gjort
stor skade i hele samfundsholdningen til den åndelige
side af menneskelivet. Men mennesket er andet og mere end et tænkende
dyr, og derfor bør vi ”genopdage” baggrunden
for vort samfunds udvikling igennem de sidste tusinde år.
Det er nødvendigt at nå det danske folk med det
kristne budskab på lignende måde,
som David Wilkerson nåede New Yorks gadebander. Det skal ikke være med et afsvækket
evangelium om sociale ændringer
ved hjælp af kristelige hjælpeprogrammer.
Det skal være en klar forkyndelse af synd og nåde, af frelse ved tro på Jesus som Guds søn
og verdens frelser – eller fortabelse i helvede. Guds almagt, hellighed og vrede over synd i enhver form skal forkyndes
så klart, så mennesker ser sig selv som fortabte på vej til helvede, hvis de ikke omvender
sig.
Da kan der ske det, som Jesus sagde, at ”toldere og skøger skal gå ind i himmeriget før farisæerne”, der ikke mente at have behov for omvendelse.
Det vil i vore dage svare til, at voldelige
bandemedlemmer omvender sig før de såkaldte pæne danskere, der mener at ”have
det godt med Vorherre” og alligevel er på vej til helvede.
Det er på tide at forstå, at en udvandet kristendomsforkyndelse
kan virke som vaccination mod en sand og frelsende
tro på Jesus! Mange forsøger at nå flere mennesker
med kristendommens budskab – det må ikke virke stødende eller fordømmende, for så skræmmes
folk væk. Men der skal forkyndes kærlighed
til alle mennesker, for Gud er kun kærlighed og
tilgivelse, og al snak om helvede bør forstumme, for
det er for uhyggeligt. – - Ja helvede
er i sandhed frygteligt,
har Jesus selv sagt mange gange; læs selv Matthæus, kap. 25 om verdensdommen!
Men hvis man gør Jesu egne ord til løgn, er det ikke
kristendom, der prædikes. Det er falsk og
dødbringende vaccination mod en sand og levende tro
på frelse ved Jesu forsoningsdød på Golgatas kors. Og
hvis der uddannes præster
med en forkvaklet opfattelse af
bibelen, f. eks. universitetsteologers forslag om at fjerne Abrahams og Isaks
gang til Morija bjerg fra
bibelen, bliver deres forkyndelse vildledende
vejledning til helvede.
Derfor er et vigtigt skridt
til fornyelse af folkekirken at sikre uafhængig teologisk præsteuddannelse
på bibelsk grundlag, så forkyndelsen
i flere af Danmarks kirker kan blive bibelsk funderet.