Den nedenforstående Grunnlov er Norges
Konstitusjon av 1814. Kun omtalen av jøder som ikke bør tåles i § 2,
er fjernet. Den ble fjernet allerede i 1851. I 1956
ble jesuitterdelene i § 2 fjernet.
Siden er det foretatt en del
modifikasjoner de finner enn under Norges lover.
Constitution
for
Kongeriget Norge.
A. Om Statsformen og
Religionen.
§
1. Kongeriket Norge er et frit, uafhængigt og udeleligt Rige. Dets
Regjeringsform er indskrænket og arvelig-monarkisk.
§
2. Den evangelisk-lutterske Religion forbliver Statens offentlige Religion. De
Indvaanere, der bekjende sig til den, ere forpligtede til at opdrage sine Børn
i samme. Jesuitter og Munkeordener maae ikke taales.
B. Om den
udøvende Magt, Kongen og den kongelige Familie.
§
3. Den udøvende Magt er hos Kongen, hvis Tittel er Vi N. N. af Guds Naade og
efter Rigets Constitution Norges Konge.
§
4. Kongens Person er hellig: han kan ikke lastes eller anklages. Ansvarligheden
paaligger hans Raad.
§
5. Arvefølgen er lineal og agnatisk, saaledes, at kun Mand af Mand kan arve
Kronen. Den nærmere Linie gaaer for den fjernere, og den Ældre i Linien for den
Yngre.
§
6. Den udvalgte Konges, i lovligt Ægteskab avlede,
mandlige Livsarvinger ere arveberettigede i den Orden, forrige § foreskriver,
saa at Riget stedse bliver udeelt hos Een; hvorimod de øvrige Prindser, til
hvilke Tronen ved Arv kan komme, bør nøies med den dem af Storthinget
tilstaaende Apanage, indtil Arveordenen kommer til dem.
§
7. Naar en, til Norges Krone arveberettiget, Prinds fødes, skal hans Navn og
Fødselstid tilkjendegives førstholdende Storthing og antegnes i dets Protocol.
§
8. Blandt Arveberettigede regnes ogsaa den Ufødte, der strax indtaget sit
tilbørlige Sted i Arvelinien, om han end først efter Faderens Død fødes til
Verden.
§
9. Er ingen arveberettiget Prinds til, kan Kongen foreslaae sin Efterfølger for
Storthinget, som enten antager eller forkaster Forslaget.
§
10. Kongen er myndig, naar han har fyldt det 20de Aar. Saasnart han er
indtraadt i det 21de Aar, erklærer han sig offentlig at være myndig.
§
11. Saasnart Kongen, som myndig, tiltræder Regjeringen, aflægger han for
Storthinget følgende Eed:
"Jeg lover og sværger at ville re-"
"gjere Kongeriget Norge i Overensstemmelse med dets Constitution"
"og Love; saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord!"
Er intet Storthing paa den Tid samlet, nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet
og igjentages høitideligen af Kongen paa første Storthing.
§
12. Kongens Kroning og Salving skeer, efterat han er bleven myndig, i
Trondhjems Domkirke paa den Tid og med de Ceremonier, han selv fastsetter.
§
13. Kongen skal stedse boe inden Rigets nuværende Grændser og maa ikke, uden
Storthingets Samtykke, opholde sig udenfor dem længer, end 6 Maaneder af
Gangen, medmindre han for sin Person vil have tabt Ret til Kronen.
§
14. Kongen maa ikke modtage nogen anden Krone eller Regjering uden Storthingets
Samtykke, hvortil 2/3 af Stemmerne udfordres.
§
15. Kongen skal stedse have bekjendt og bekjende sig til den evangelisk-lutterske
Religion, haandhæve og beskytte denne.
§
16. Kongen anordner al offentlig Kirke- og Gudstjeneste, alle Møder og
Forsamlinger om Religionssager, og paaseer, at Religionens offentlige Lærere
følge de dem foreskrevne Normer.
§
17. Kongen kan give og ophæve Anordninger, der angaae Handel, Told, Næringsveie
og Politie; dog maae de ikke stride mod Constitutionen og de af Storthinget
givne Love. De gjelde provisorisk til næste Storthing.
§
18. Kongen lader i Almindelighed indkræve de Skatter og Afgifter, som
Storthinget paalægger.
§
19. Kongen vaager over, at Statens Eiendomme og Regalier anvendes og bestyres
paa den af Storthinget bestemte og for Almeenvæsenet nyttigste Maade.
§
20. Kongen har Ret til i Statsraadet at benaade Forbrydere, efterat Høiesterets
Dom er falden og dens Betænkning indhentet. Forbryderen har Valget, om han vil
modtage Kongens Naade, eller underkaste sig den ham tildømte Straf.
I de Sager, som af Odelsthinget foranstaltes, anlagde for Rigsretten, kan ingen
anden Benaadning, end Fritagelse for idømt Livsstraf, finde Sted.
§
21. Kongen vælger og beskikker, efter at have hørt sit Statsraad, alle civile,
geistlige og militaire Embedsmænd. Disse sværge Constitutionen og Kongen
Troskab og Lydighed. De kongelige Prindser maae ei beklæde civile Embeder.
§
22. Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets
Comptoirer, Gesandter og Consuler, civile og geistlige Overøvrighedspersoner,
Regimenters og andre militaire Corpsers Chefer, Comandanter i Fæstninger og
Høistbefalende paa Krigsskibe kunne, uden foregaaende Dom afskediges af Kongen,
efterat han derom har hørt Statsraadets Betænkning. Hvorvidt Pension bør
tilstaaes de saaledes afskedigede Embedsmænd, afgjøres af det næste Storthing.
Imidlertid nyde de 2/3 af deres forhen hafte Gage. Andre Embedsmænd kunne ikkun
suspenderes af Kongen, og skulle da strax tiltales for Domstolene, men de maae
ei, uden efter Dom afsettes, ei heller mod deres Vilie forflyttes.
§
23. Kongen kan meddele Ordener til hvem han forgodtbefinder, til Belønning for
udmærkede Fortjenester, der offentligen maae kundgjøres; men ei anden Rang og
Tittel, end den, ethvert Embede medfører. Ordenen fritager Ingen for
Statsborgernes fælleds Pligter og Byrder, ei heller medfører den fortrinlig
Adgang til Statens Embeder. Embedsmænd, som i Naade afskediges, beholde deres
hafte Embeders Tittel og Rang. Ingen personlige eller blandede arvelige
Forrettigheder tilstaaes Nogen for Eftertiden.
§
24. Kongen vælger og afskediger efter eget Godtbefindende sin Hofstat og sine Hofbetjente.
Til at lønne disse og holde sit Hof tilstaaes ham af Storthinget en passende
aarlig Sum.
§
25. Kongen har høieste Befaling over Rigets Land- og Søemagt. Den maa ikke
overlates i fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Krigsfolk, undtagen Hjelpetropper
mod fiendtlige Overfald, maae inddrages i Riget uden Storthingets Samtykke.
§
26. Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig og slutte Fred,
indgaae og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter.
§
27. Regjeringen er ikke berettiget til Militairmagts Anvendelse mod Statens
Medlemmer, uden efter de i Lovgivningen bestemte Former, medmindre nogen
Forsamling maatte forstyrre den offentlige Rolighed, og den ikke øieblikkelig
adskilles, efterat de Artikler i Landsloven, som angaae Oprør, ere den trende
Gange lydeligen forelæste af den civile Øvrighed.
§
28. Kongen vælger Selv et Raad af norske Borgere, som ikke ere yngre end 30
Aar. Dette Raad skal i det mindste bestaae af 5 Medlemmer. Til at tage Sæde i Statsraadet
kan Kongen foruden dem ved overordentlige Leiligheder tilkalde andre norske
Borgere; kun ingen Medlemmer af Storthinget. Forretningerne fordeler han blandt
dem, saaledes som han det for tjenligt eragter. Fader og Søn, eller to Brødre
maae ei paa samme Tid have Sæde i Statsraadet.
§
29. Alle Statsraader skulle, naar de ikke have lovligt Forfald, være nærværende
i Statsraadet, og maa ingen Beslutning tages der, naar ikke over det halve
Antal af Medlemmerne ere tilstæde.
§
30. Forestillinger om Embeders Besettelse og andre Sager af Vigtighed -
diplomatiske og egentlige militaire Commandosager undtagne - skulle foredrages
i Statsraadet af det Medlem, til hvis Fag de høre, og Sagerne af ham expederes
overensstemmende med Kongens i Statsraadet fattede Beslutning.
§
31. Forbyder lovligt Forfald en Statsraad at møde, og foredrage de Sager, som
henhøre under hans Fag, skulle disse foredrages af en anden
Statsraad, som Kongen dertil constituerer. Hindres saa mange ved lovligt
Forfald fra Møde i Statsraadet, at ikke flere end Halvparten af det bestemte
Antal Medlemmer ere tilstæde; skulle andre Embedsmænd af Kongen constitueres
til at tage Sæde i Statsraadet.
§
32. I Statsraadet føres Protocol over alle de Sager, som der forhandles.
Enhver, som har Sæde i Statsraadet, er pligtig til med Frimodighed at sige sin
Mening, hvilken Kongen er forbunden at høre. Men det er denne forbeholdt at
fatte Beslutning efter sit eget Omdømme. Finder noget Medlem af Statsraadet, at
Kongens Beslutning er stridende mod Statsformen eller Rigets Love, eller
øiensynligen er skadelig for Riget; er det Pligt at gjøre kraftige
Forestillinger derimod, samt at tilføie sin Mening i Protocollen. Den, der ikke
saaledes har protesteret, ansees at have været enig med Kongen og er ansvarlig
derfor, saaledes som siden bestemmes.
§
33. Den Statsraad, som forestaaer det udenlandske Departement, bør have en egen
Protocol, hvori de Sager indføres, som ere af den Natur, at de ikke bør
forlægges det samlede Statsraad. Forøvrigt gjelder i dette Tilfælde de samme
Bestemmelser som i 32te § ere fastsatte.
§
34. Alle Regjeringens Beslutninger og Befalinger udstædes stedse i Kongens
Navn.
§
35. Alle af Kongen udfærdigede Befalinger og officielle Breve - militaire
Commandosager undtagne - skulle contrasigneres af den, som ifølge sin
Embedspligt har foredraget Sagen, da han bør være ansvarlig for Expeditionens
Overensstemmelse med den Protocol, hvori Resolutionen er indført.
§
36. Nærmeste Tronarving, om han er den regjerende Konges Søn, fører Tittel af
Kronprinds til Norge. De Øvrige, som til Kronen ere arveberettigede, kaldes
Prindser, og de kongelige Døttre Prindsesser.
§
37. Saasnart Tronarvingen har fyldt sit 18de Aar, er han berettiget til at tage
Sæde i Statsraadet; dog uden Stemme eller Ansvar.
§
38. Ingen Prinds af Blodet maa forlade Riget, gifte sig eller begive sig i
fremmed Tjeneste uden Kongens Tilladelse. Handler han herimod, forbryder han
sin Ret til Kronen.
§
39. De kongelige Prindser og Prindsesser skulle for deres Personer ikke svare
for andre, end Kongen, eller hvem han til Dommer over dem forordner.
§
40. Er Tronarvingen fraværende ved Kongens Død, bør han, hvis uovervindelige
Hindringer ei forbyde det, inden 6 Maaneder, efterat Dødsfaldet er ham
tilkjendegivet, indfinde sig i Riget, eller for sin Person have tabt Ret til
Kronen.
§
41. Er nærmeste Tronarving ved Kongens Død umyndig, fører Enkedronningen, om
hun er Kongens kjødelige Moder, saalænge hun forbliver Enke, Regjeringen i
Forening med Statsraadet, indtil Kongen vorder myndig. Er saadan Enkedronning
ei til, da fører den nærmeste arveberettigede Prinds, som da er over 25 Aar
gammel, Regjeringen paa samme Maade, under Tittel af Regent. Er Regentskabet
tilfaldet en Fjernere i Arveordenen, paa Grund af, at den Nærmere ei var
fuldmyndig, da skal den Første fravige det for den Sidstnævnte, saasnart denne
har opnaaet 25 Aars Alder. I disse Tilfælde affattes Beslutningerne i
Statsraadet efter de fleste Stemmer, og har Enkedronningen eller Regenten 2
Stemmer.
§
42. Er ingen saadan fuldmyndig Prinds til, føres Regentskabet af Statsraadet i
Forening med de Mænd, som Storthinget maatte finde fornødent at tilforordne,
under Ansvar efter 45de §. Den første af Statsraadets Medlemmer har da
Forsædet og 2 Stemmer.
§
43. De i 42de § fastsatte Bestemmelser gjelde ligeledes i Tilfælde af, at
Kongen ved Sinds- eller Legemssvaghed bliver uskikket til Regjeringen, eller er
fraværende fra Riget.
§
44. De, som ifølge Foranførte forestaae Regjeringen medens Kongen er umyndig,
fraværende eller paa anden Maade ud af stand til selv at regjere, skulle for
Storthinget, hver for sig, aflægge følgende Eed:
"Jeg lover og sværger at ville forestaae Regjeringen i Overensstem-"
"melse med Constitutionen og Lovene; saa sandt hjelpe mig Gud og"
"hans hellige Ord!"
§
45. Saasnart deres Statsbestyrelse ophører, skulle de aflægge Kongen og
Storthinget Regnskab for samme.
§
46. Ved Kongens Død, eller i de Tilfælde, i hvilke et Regentskab bør beskikkes,
skal strax et overordentligt Storthing sammenkaldes af Statsraadet, eller andre
Vedkommende. Opfylder Statsraadet ikke denne Pligt inden 4 Uger, besørges
Sammenkaldelsen ved Justitiarius og Tilforordnede i Høiesteret.
§
47. Bestyrelsen af den umyndige Konges Opdragelse bør, hvis hans Fader ei derom
har efterladt nogen skriftlig Bestemmelse, betroes til visse, af Storthinget
dertil udnævnte, Mænd i Forening med Enkedronningen, om hun er hans kjødelige
Moder, med Udelukkelse af den nærmeste Tronarving, hans Livsarvinger,
Statsraadet og Regentskabets øvrige Tilforordnede.
§
48. Er den mandlige Kongestamme uddød, og ingen Tronfølger udkaaren, da
sammenkaldes Storthinget strax, paa den i 46de § foreskrevne Maade, for at
vælge en nye Kongeæt. Imidlertid forholdes med den udøvende Magt efter 42de §.
C. Om Borgerret og den lovgivende Magt.
§
49. Folket udøver den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaaer af 2
Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing.
§
50. Stemmeberettigede ere kun de norske Borgere, som have fyldt 25 Aar, have
været bosatte i Landet i 5 Aar, og enten
a. ere, eller have været
Embedsmænd,
b. paa Landet eie
eller paa længere Tid end 5 Aar have byxlet matriculeret Jord,
c. ere Kjøbstadborgere, eller i Kjøbstad eller Ladested eie Gaard eller Grund,
hvis Værdie i det mindste er 300 Rigsbankdaler Sølvværdie.
§
51. Inden 6 Maaneder efter denne Constitutions Antagelse skal, i enhver
Kjøbstad af Magistraten og i ethvert Præstegjeld af Fogden og Præsten forfattes
et Mandtal over alle stemmeberettigede Indvaanere. De Forandringer dette
efterhaanden maatte undergaae, anføres ufortøvet deri. Enhver skal, forinden
han indføres i Mandtallet, offentligen til Thinge sværge Constitutionen
Troskab.
§
52. Stemmeret suspenderes:
a. Ved Anklage til
Thinge for Forbrydelser,
b ved Umyndiggjørelse,
c. ved Opbud eller Fallit,
indtil Creditorerne have erholdt fuld Betaling; medmindre Fallitten er
foraarsaget ved Ildsvaade, eller andet utilregneligt og bevisligt Uheld.
§
53. Stemmeret tabes:
a. ved at have været
dømt til Tugthuus, Slaverie eller vanærende Straffe,
b. ved at gaae i en
fremmed Magts Tjeneste uden Regjeringens Samtykke,
c. ved at erhverve
Borgerret i en fremmed Stat,
d. ved at overbevises
om at have kjøbt Stemmer, solgt sin egen Stemme, eller stemt i flere, end een
Valgforsamling.
§
54. Valg- og Districtsforsamlingerne holdes hvert 3die Aar. De skulle være
tilendebragte inden December Maaneds Udgang.
§
55. Valgforsamlingerne holdes paa Landet i Præstegjeldets Hovedkirke, i
Kjøbstæderne i Kirken, paa Raadhuset eller et andet dertil beqvemt Sted. De
bestyres paa Landet af Sognepræsten og hans Medhjelpere, i Kjøbstæderne af
disses Magistrater og Formænd. Stemmegivningen skeer i den Orden, Mandtallet
viser. Stridigheter om Stemmeret afgjøres af Forsamlingens Bestyrere, hvis
Kjendelse kan indankes for Storthinget.
§
56. Førend Valgene begynde skal Constitutionen lydelig oplæses, i Kjøbstæderne
af den første Magistratsperson, paa Landet af Præsten.
§
57. I Kjøbstæderne udnævnes een Valgmand for hver 50 stemmeberettigede
Indvaanere. Disse Valgmænd samles inden 8 Dage derefter, paa et af Øvrigheden
dertil bestemt Sted, og udnævne enten af deres egen Midte, eller blandt de
øvrige Stemmeberettigede i deres Valgdistrict 1/4 af deres eget Antal til at
møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes,
§
58. I hvert Præstegjeld paa Landet udnævne de stemmeberettigede vaanere, i
Forhold til deres Antal, Valgmænd saaledes, at indtil 100 vælge Een, 100 til
200 To, 200 til 300 Tre, o. s. f. i samme Forhold. Disse Valgmænd samles inden
een Maaned derefter paa et, af Amtmanden dertil bestemt Sted, og udnævne da,
enten af deres egen Midte, eller blandt de øvrige Stemmeberettigede i Amtet
1/10 af deres eget Antal til at møde og tage Sæde paa Storthinget, saaledes,
§
59. De i § 57 og 58 fastsatte Bestemmelser gjelde indtil næste Storthing.
Befindes det da: at Kjøbstædernes Repræsentanter udgjøre mere eller mindre end
1/3 af hele Rigets, bør Storthinget til Følge for Fremtiden, forandre disse
Bestemmelser saaledes, at Kjøbstædernes Repræsentanter forholde sig til
Landets, som 1 til 2, og bør Repræsentanternes Antal i det Hele ikke være
mindre, end 75 og ei større end 100.
§
60. De inden Riget værende stemmeberettigede, der ikke kunne møde formedelst
Sygdom, Militairtjeneste eller andet lovligt Forfald, kunne skriftlig sende
sine Stemmer til dem, der bestyre Valgforsamlingerne, forinden disse ere
tilendebragte.
§
61. Ingen kan vælges til Repræsentant, medmindre han er 30 Aar gammel og har i
10 Aar opholdt sig i Riget.
§
62. Statsraadets Medlemmer og de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets
Comptoirer, eller Hoffets Betjente og dets Pensionister kunne ikke vælges til
Repræsentanter.
§
63. Enhver, som vælges til Repræsentant, er pligtig at modtage Valget,
medmindre han hindres derfra ved Forfald, der kjendes lovligt af Valgmændene,
hvis Kjendelse kan underkastes Storthingets Bedømmelse. Den, som to paa
hinanden følgende Gange har mødt som Repræsentant paa et ordentligt Storthing,
er ikke forpligtet til at modtage Valget til det derpaa følgende ordentlige
Storthing. Hindres en Repræsentant ved lovligt Forfald fra at møde paa
Storthinget, træder den, som næst ham har de fleste Stemmer i hans Sted.
§
64. Saasnart Repræsentanterne ere valgte, forsynes de med en Fuldmagt,
underskrevet, paa Landet af Overøvrighederne og i Kjøbstæderne af Magistraten,
saavelsom af samtlige Valgmænd, til Beviis for, at de, paa den i Constitutionen
foreskrevne Maade, ere udnævnte. Disse Fuldmagters Lovlighed bedømmes af
Storthinget.
§
65. Enhver Repræsentant er berettiget til Godtgjørelse af Statskassen for
Reiseomkostninger til og fra Storthinget og for Underholdning i den Tid, han
der opholder sig.
§
66. Repræsentanterne ere paa deres Reise til og fra Storthinget, samt under
deres Ophold der, befriede fra personlig Heftelse, medmindre de gribes i
offentlige Forbrydelser; ei heller kunne de udenfor Storthingets Forsamlinger
drages til Ansvar for deres der yttrede Meninger. Efter den der vedtagne Orden
er Enhver pligtig at rette sig.
§
67. De paa forestaaende Maade valgte Repræsentanter udgjøre Kongeriget Norges
Storthing.
§
68. Storthinget aabnes i Almindelighed den første Søgnedag i Februarii Maaned
hvert 3die Aar i Rigets Hovedstad, medmindre Kongen, paa Grund af
overordentlige Omstændigheder, saasom fiendtlig Indfald eller smitsom Syge
dertil bestemmer en anden Kjøbstad. Saadan Bestemmelse
maa da betimelig bekjendtgjøres.
§
69. I overordentlige Tilfælde har Kongen Ret til at sammenkalde Storthinget
udenfor den almindelige Tid. Kongen udstæder da en Kundgjørelse, som bør være
læst i alle Stiftsstædernes Kirker i det mindste 6 Uger, forinden Storthingets
Medlemmer skulle møde paa det bestemte Sted.
§
70. Et saadant overordentlig Storthing kan af Kongen hæves, naar han
forgodtbefinder.
§
71. Storthingets Medlemmer fungere som saadanne i 3
paa hinanden følgende Aar, saavel ved overordentlige, som ved det ordentlige
Storthing, der imidlertid holdes.
§
72. Holdes et overordentlig Storthing endnu paa den Tid, det ordentlige skal
sammentræde, ophører det førstes Virksomhed, saasnart det sidste er samlet.
§
73. Intet af Thingene kan holdes, medmindre 2/3 af dets Medlemmer ere tilstede.
§
74. Saasnart Storthinget har constituert sig, aabner Kongen, eller den, han
dertil beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori han underretter det om
Rigets Tilstand og de Gjenstænde, hvorpaa han især ønsker at henlede
Storthingets Opmærksomhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens Nærværelse.
Storthinget udvælger blandt sine Medlemmer 1/4 Part, som udgjør Lagthinget, de
øvrige 3/4 Parter danne Odelsthinget. Hvert Thing holder sine Forsamlinger
særskilte og udnævner sin egen Præsident og Secretair.
§
75. Det tilkommer Storthinget:
a. at give og ophæve
Love, paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ei
gjelde længere, end til 1ste Julii i det Aar, da et nyt, ordentlig Storthing er
samlet, medmindre de af dette udtrykkeligen fornyes;
b.at aabne Laan paa
Statens Credit;
c.at føre Opsynet over
Rigets Pengevæsen;
d. at bevilge de, til
Statsudgifterne fornødne, Pengesummer;
e. at bestemme,
hvormeget aarligen skal udbetales Kongen til hans Hofstat, og at fastsette den kongelige
Families Apanage, som dog ikke maa bestaae i faste Eiendomme;
f. at lade sig
forelægge Statsraadets Protocol og alle offentlige Indberetninger og Papirer,
egentlige militaire Comandosager undtagne;
g. at lade sig meddele de Forbund og Tractater, Kongen paa Statens Vegne
har indgaaet med fremmede Magter, med Undtagelse af hemmelige Artikler, som dog
ei maae stride mod de offentlige;
h. at kunne fordre
Enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den kongelige Familie
undtagne; dog gjelder denne Undtagelse ikke ikke for de kongelige Prindser,
forsaavidt de maatte være Embedsmænd;
i. at revidere
midlertidige Gage- og Pensionslister, og deri gjøre de
Forandringer, det finder fornødne;
k. at udnævne 5
Revisorer, der aarligen skulle gjennemsee Statens Regnskaber og bekjendtgjøre
Extracter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles
disse Revisorer hvert Aar inden 1ste Julii;
l. at naturalisere Fremmede.
§
76. Enhver Lov skal først foreslaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne
Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad. Er Forslaget der antaget,
sendes det til Lagthinget, som enten bifalder eller forkaster det, og i sidste
Tilfælde, sender det tilbage med tilføiede Bemærkninger. Disse tages i
Overveielse af Odelsthinget, som enten henlægger Lovforslaget, eller atter
sender det til Lagthinget med, eller uden Forandringer.
Naar et Forslag fra Odelsthinget to Gange har været Lagthinget forelagt, og
anden Gang derfra er bleven tilbagesendt med Afslag; træder hele Storthinget
sammen og, med 2/3 af dets Stemmer, afgjøres da Forslaget. Imellem enhver
saadan Deliberation maae i det mindste 3 Dage hengaae.
§
77. Naar en, af Odelsthinget foreslaaet Beslutning er bifaldet af Lagthinget, eller
det samlede Storthing, sendes den ved en Deputation fra begge Storthingets
Afdelinger til Kongen med Anmodning om hans Sanction.
§
78. Billiger Kongen Beslutningen, forsyner han den med sin Underskrift, hvorved
den vorder Lov. Billiger han den ikke, sender han den
tilbage til Odelsthinget, med den Erklæring, at han ikke fortiden finder det
tjenligt at sanctionere Beslutningen.
§
79. Beslutningen maa i dette Tilfælde ikke mere af det da samlede Storthing
forelægges Kongen, som paa samme Maade kan forholde sig, om næste ordentlige
Storthing paa nye foreslaaer samme Beslutning; men bliver den ogsaa af det 3die
ordentlige Storthing, efter igjen at være drøftet, atter paa begge Thing
uforandret antaget, og den da forelægges Kongen, med Begjering, at Hans Majestæt
ikke vil nægte en Beslutning sin Sanction, som Storthinget, efter det modneste
Overlæg, anseer for gavnlig; saa vorder den Lov, om end Kongens Sanction ikke
paafølger inden Storthinget adskilles.
§
80. Storthinget forbliver samlet
saalænge, det finder det fornødent; dog ikke over 3 Maaneder uden Kongens
Tilladelse. Naar det, efterat have tilendebragt sine Forretninger, eller
efterat have været samlet den bestemte Tid, hæves af Kongen, meddeler han
tillige sin Resolution paa de, ikke allerede forinden afgjorte Beslutninger,
ved enten at stadfæste eller forkaste dem. Alle de, som han ikke udtrykkelig
antager, ansees som af ham forkastede.
§
81. Alle Love - de i § 79 undtagne - udfærdiges i Kongens Navn og under Rigets
Segl i følgende Udtryk:
"Vi N. N., af Guds Naade og efter Rigets
Constitution Norges"
"Konge, gjør vitterligt, at Os er bleven forelagt Storthingets Be-"
"slutning af Dato, saalydende: (Her følger Beslutningen)
"Thi have Vi antaget og bekræftet, ligesom Vi herved antage"
"og bekræfte samme som Lov; under vor Haand og Rigets Segl."
§
82. De provisoriske Anordninger, som Kongen udgiver i den Tid, intet Storthing
holdes, saavelsom de øvrige Anordninger og Befalinger, der vedkomme den
udøvende Magt allene, affattes saaledes: "Vi N. N. etc."
"gjøre vitterlig, at Vi, i Kraft af den Os ved
Rigets Constitution med-"
"delte Myndighed, have besluttet, ligesom Vi herved beslutte o. s.
v."
§
83. Kongens Sanction udfordres ikke til de Storthingets Beslutninger, hvorved:
a. det erklærer sig
samlet som Storthing efter Constitutionen;
b. det bestemmer sit
indvortes Politie;
c. det antager eller
forkaster de tilstedeværende Medlemmers Fuld magter;
d. det stadfæster
eller forkaster Kjendelser om Valgstridigheder;
e. det naturaliserer
Fremmede;
f. og endelig, til den
Beslutning, hvorved Odelsthinget sætter Statsraader eller andre under Tiltale.
§
84. Storthinget kan indhente Høiesterets Betænkning over juridiske Gjenstænde.
§
85. Storthinget holdes for aabne Døre og dets Forhandlinger kundgjøres ved Trykken,
undtagen i de Tilfælde, hvor det Modsatte besluttes ved Stemmeflerhed.
§
86. Den, der adlyder en Befaling, hvis Hensigt er at forstyrre Storthingets
Frihed og Sikkerhed, gjør sig derved skyldig i Forræderie mod Fædrenelandet.
D. Om den dømmende Magt.
§
87. Lagthingets Medlemmer tilligemed Høiesteret udgjøre Rigsretten, som i
første og sidste Instans dømmer i de Sager, som af Odelsthinget anlægges, enten
mod Statraadets, eller Høiesterets Medlemmer, for Embedsforbrydelser, eller mod
Storthingets Medlemmer for de Forbrydelser, de som saadanne begaae. I
Rigsretten har Præsidenten i Lagthinget Forsædet.
§
88. Den Anklagede kan, uden nogen dertil angiven Aarsag, forskyde af
Rigsrettens Medlemmer indtil 1/3; dog saaledes, at Retten ei udgjør mindre end
15 Personer.
§
89. Til at dømme i sidste Instans skal, saasnart mueligt, organiseres en
Høiesteret, der ikke maa bestaae af færre, end Justitiarius og 6 Tilforordnede.
§
90. I Fredstider er Høiesteret tilligemed 2 høie Officierer, som Kongen
tilforordner, anden og sidste Instans i alle de Krigsretssager, som angaae
enten Liv eller Ære, eller Friheds Tab for længere Tid, end 3 Maaneder.
§
91. Høiesterets Domme kunne i intet Tilfælde paaankes eller underkastes
Revision.
§
92. Ingen kan beskikkes til Medlem af Høiesteret, førend han er 30 Aar gammel.
E. Almindelige Bestemmelser.
§
93. Til Embeder i Staten maa allene udnævnes de norske Borgere, som bekjende
sig til den evangelisk-lutterske Religion, have svoret Constitutionen og Kongen
Troskab, og tale Landets Sprog, samt
a. enten ere fødte i
Riget af Forældre, der da vare Statens Undersatter;
b. ere fødte i
fremmede Lande af norske Forældre, som paa den Tid ikke vare en anden Stats Undersaatter;
c. eller som nu have stadigt
Ophold i Riget, og ikke have vægret sig for at aflægge den Eed, at hævde Norges
Selvstændighed;
d. eller som herefter
opholde sig i Riget i 10 Aar;
e. eller som af
Storthinget vorde naturaliserede.
Dog
kunne Fremmede beskikkes til Lærere ved Universitetet og de lærde Skoler, til
Læger og til Consuler paa fremmede Stæder. Ingen maa beskikkes til
Overøvrighedsperson, førend han er 30 Aar gammel, eller til Magistratsperson,
Underdommer og Foged, førend han er 25 Aar gammel.
§
94. En nye, almindelig civil og criminel Lovbog skal foranstaltes udgivet paa
første, eller om dette ikke er mueligt, paa andet ordentlige Storthing.
Imidlertid blive Statens nugjeldende Love i Kraft, forsaavidt de ei stride imod
denne Grundlov eller de provisoriske Anordninger, som imidlertid maatte
udgives. De nuværende permanente Skatter vedblive ligeledes til næste
Storthing.
§
95. Ingen Dispensationer, Protectorier, Moratorier eller Opreisninger maae
bevilges, efterat den nye, almindelige Lov er sat i Kraft.
§
96. Ingen kan dømmes uden efter Lov, eller straffes uden efter Dom. Pinligt
Forhør maa ikke finde Sted.
§
97. Ingen Lov maa gives tilbagevirkende Kraft.
§
98. Med Sportler, som erlægges til Rettens Betjente, bør ingen Afgiftter til
Statskassen være forbundne.
§
99. Ingen maa fængslig anholdes uden i lovbestemte Tilfselde og paa den ved
Lovene foreskrevne Maade. For ubeføiet Arrest eller ulovligt Ophold staae
Vedkommende den Fængslede til Ansvar.
§
100. Trykkefrihed bør finde Sted. Ingen kan straffes for noget Skrift af hvad
Indhold det end maatte være, som han har ladet trykke eller udgive, medmindre
han forsetligen og aabenbar enten selv har visst, eller tilskyndet andre til
Ulydighed mod Lovene, Ringeagt mod Religionen, Sædelighed eller de
constitutionelle Magter, Modstand mod disses Befalinger, eller fremført falske
og ærekrænkende Beskyldninger mod nogen. Frimodige Yttringer om Statsstyrelsen
og hvilkensomhelst anden Gjenstand ere Enhver tilladte.
§
101. Nye og bestandige Indskrænkninger i Næringsfriheden bør ikke tilstædes
nogen for Fremtiden.
§
102. Huusinqvisitioner maae ikke finde Sted, uden i criminelle Tilfælde.
§
103. Fristed tilstædes ikke dem, som herefter fallere.
§
104. Jord- og Brugslod kan i intet Tilfælde forbryes.
§
105. Fordrer Statens Tarv, at Nogen maae afgive sin rørlige eller urørlige
Eiendom til offentligt Brug, saa bør han have fuld Erstatning af Statskassen.
§
106. Saavel Kjøbesummer, som Indtægter af det, Geistligheden beneficerede Gods,
skal blot anvendes til Geistlighedens Bedste og Oplysningens Fremme. Milde
Stiftelsers Eiendomme skulle blot anvendes til disses Gavn.
§
107. Odels- og Aasædesretten maa ikke ophæves. De nærmere Betingelser,
hvorunder den, til største Nytte for Staten og Gavn for Landalmuen, skal
vedblive, fastsettes af det første eller andet følgende Storthing.
§
108. Ingen Grevskaber, Baronier, Stamhuse og Fideicommisser maae for Eftertiden
oprettes.
§
109. Enhver Statens Borger er i Almindelighed lige forpligtet i en vis Tid at
værne om sit Fædreneland, uden Hensyn til Fødsel eller Formue. Denne
Grundsetnings Anvendelse og de Indskrænkninger, den bør undergaae, overlades
til første ordentlige Storthings Afgjørelse, efterat alle Oplysninger ere
erhvervede ved en Committee, der udvælges inden denne Rigsforsamlings Slutning.
Imidlertid vedblive de nugjeldende Bestemmelser.
§
110. Naar Rigsforsamlingen har antaget denne Constitution, vorder den Rigets
Grundlov. Viser Erfaring, at nogen Deel af den bør forandres, skal Forslaget
derom fremsettes paa et ordentlig Storthing og kundgjøres ved Trykken. Men det
tilkommer først det næste ordentlige Storthing at bestemme, om den foreslaaede
Forandring bør finde Sted, eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige
denne Grundlovs Principer, men allene angaae Modificationer i enkelte Bestemmelser,
der ikke forandre denne Constitutions Aand, og bør 2/3 af Storthinget være enig
i saadan Forandring.
Paa Rigsforsamlingens Vegne
|
C.M.Falsen |
H.M.Krohg |
Christie |
|
Præsident. |
Vice-Præsident |
Secretair. |
|
|
|
|
Vi undertegnede Kongeriget Norges Repræsentanter, erklære herved denne Constitution, som af Rigsforsamlingen er antaget, for Kongeriget Norges Grundlov, hvorefter alle og enhver sig have at rette. Dets til Bekræftelse under vor Haand og Seigl.
Eydsvold d: 17de May 1814.
Aggershuus Amts Deputerede.
|
Peder Anker |
C:M:Falsen |
Christensen |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Aggershuske Ridende Jæg. Corps |
Ditto Skarpskytter Regiment |
|
|
VC:Sibbern |
FWStabell |
ZMellebye |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Arendals Deputation |
Artillerie-Corpset |
|
|
Alexand: Chr: Møller |
Motzfeldt |
H: Haslum |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
Bergen Byes Deputerede
|
WFKChristie |
Fredrik Meltzer |
J: Rolfsen |
JRein |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
Søndre Bergenhuus Amt
|
AvWSKoren |
GBJersin |
BASGierager |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
Nordre Bergenhuus Amt
|
Irgens |
NNielsen |
PHiermand |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
Bergenhusiske Regiment
|
OEHolck. |
NJSLoftesnes |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
Buskeruds Amt
|
F. Schmidt |
Johan Collett. |
Christopher Hoen |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
Bratsberg Amt
|
Løvenskiold. |
PJCloumann |
Tallev Olsen Huvestad |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Christiania |
|
Christiansand |
|
|
GSverdrup |
Omsen. |
N: Wergeland |
O:C:Mørch |
|
(L. S.) |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
Christians Amt
|
LWeidemann. |
Stabel. |
ALysgaard |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Christiansund |
Dramen |
Friderichshald |
|
John Moses. |
Nicolaj Schejtli. |
CADahl |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Friedrichsstad |
Hedemarkens Amt |
|
|
|
Andreas Michael Heiberg. |
Bendeke |
A.Kiønig |
OOEvenstad |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Holmestrand |
Jarlsberg Grevskab |
|
|
|
H. H. Nysom |
HWedel-Jarlsberg |
GPBlom |
O:R:Apeness |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Ingenieur Brigaden |
Kongsberg |
Kragerøe |
|
A:Sibbern |
P Steenstrup |
C: Hersleb Horneman |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Laurvig |
|
Laurvigs Grevskab |
|
|
Diriks |
I. Hesselberg |
AndGrønneberg |
O. Amundrød |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
Lister Amt
|
Gabriel Lund junior |
Erichstrup |
TJLundegaard. |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
Mandals Amt
|
Osmund Lømsland |
Erich Jaabech |
Sywert Eeg |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Molde |
Moss |
|
F:Motzfeldt |
G. Wulfsberg |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
Nedenæs Amt
|
J.Aall junior |
Grøgaard |
Thor R: Lilleholth |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Nordenfjelske Infanteri Regiment |
|
Norske Jeger Corps |
|
|
Capitaine Prydz |
Helge Waagard. |
Fleischer |
N: Dyhren |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Oplandske Infanterie Regement |
|
Porsgrund |
|
D: Hegermann |
Sergeant Haraldstad |
Jørgen Aall |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
Raabøigelaugets Amt
|
Thomas Bryn |
ETSLande |
Ole Knudsen Tvedten |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Romsdals Amt |
|
|
Røraas |
|
HMKrohg |
J:Stub |
Elling Walbøe |
Richard Floer |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Smaalehnenes Amt |
|
Schien |
|
PHount |
John Hansen |
Did: Cappelen |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Stavanger Bye |
|
|
Stavanger Amt |
|
PV. Rosenkilde |
Oftedahl. |
C.Mølbach |
ARegelstad |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
Søe-Deffensionen
|
J.S.Fabricius |
TKonow |
P:Johnsen |
Even Thorsen |
|
|
|
|
med ført Pæn |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Søndenfieldske Infanterie-Regiment |
|
Søndenfieldske Dragon-Regiment |
|
|
DPetersen |
Ole Svendsen |
P. Ramm |
PBalke |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Tellemarkske Infanterie Regiment |
|
Trondhjems Bye |
|
|
E. Høyum |
G.Røed. |
ARogert |
Peter Schmidt jr |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
Søndre Trondhjems Amt
|
J:HDarre |
ARambech. |
L:L:Forsæth |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
Nordre Trondhiems Amt
|
Christian Midelfart |
Hjeronymus Heyerdahl |
Sivert Bratberg |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Første Trondh. Inf. Regiment |
|
Andet Trondhjemske Regiment |
|
|
Wasmuth |
Daniel Schevig |
Jacob Lange |
Helmer Giedeboe |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Trondhiemske Dragon Corps |
|
Tønsberg |
|
F:Heidmann. |
PJErtzgaard. |
Carl Stoltenberg |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
Westerlenske Inf. Regiment |
|
Øster Risøer |
|
Just Ely. |
OB Bercheland |
H:Carstensen |
|
(L. S.) |
(L. S.) |
(L. S.) |
|
|
|
|
Vi Christian Frederik af Guds Naade, og efter Rigets Constitution Norges Konge, Prinds til Danmark, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg, Giøre vitterligt: At Vi, kaldet til Norges Throne ved Nationens Beslutning, have i Overensstemmelse med den Os underdanigst overrakte Addresse af Rigsfors amlingen paa Eidsvold den 17de May 1814, antaget Norges Krone, og i Dag høytideligen udi Rigsforsamlingen besvoret at regiere Kongeriget Norge overensstemmende med denne af Nationens udkaarede Mænd affattede Grundlov; hvilket herved saaledes af Os paa den originale Constitutions Akt bekræftes.
Under Vor Haand og Rigets Seigl
Givet paa Eidsvold, d. l9de
May 1814
Christian Frederik
|
________ |
|
v: Holten |
